Refusionspolitik
Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager din vare.
Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du meddele os dette skriftligt inden fristen udløber.
Du kan gøre dette ved at benytte kontaktformularen på vores kontakt-side eller sende en e-mail til kundeservice@mobelinternatet.dk.
Efter du har meddelt os din fortrydelse, har du 14 dage til at returnere varen.
Undtagelser fra fortrydelsesretten
Ifølge Forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 3 gælder fortrydelsesretten ikke for specialfremstillede varer.
Det betyder, at møbler, der er fremstillet efter dine specifikationer (f.eks. mål, farve, stofvalg eller anden tilpasning), ikke kan returneres eller refunderes.
Returnering
Ved returnering er det kunden selv, der afholder alle omkostninger til returfragt.
Du kan vælge en af følgende muligheder:
1. Returnering til vores lager
Du kan efter aftale selv aflevere varen på vores lager:
Klokkestøbervej 3
5230 Odense M
Danmark
2. Returnering af mindre varer (sendt med pakkepost)
Varer leveret med pakkepost (f.eks. GLS, DAO eller Bring) kan returneres ved selv at sende varen retur til os.
Returnering sker for egen regning og risiko.
3. Returnering af større varer (leveret med fragtmand)
Hvis din vare er leveret med fragtmand (ikke pakkepost), tilbyder vi afhentning på din adresse.
Prisen for afhentning og returtransport er 799 kr., som betales af kunden.
Kontakt os for at aftale afhentning.
Varens stand ved returnering
Du hæfter kun for en eventuel værdiforringelse af varen, som skyldes anden håndtering end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion.
Varen skal returneres i forsvarlig emballage og i væsentligt samme stand og mængde som ved modtagelsen.
Husk at vedlægge ordrenummer eller en kopi af ordrebekræftelsen.
Tilbagebetaling
Når vi har modtaget og godkendt returvaren, tilbagebetaler vi købsbeløbet for varen til samme betalingsmiddel, som du brugte ved købet.
Oprindelige leveringsomkostninger refunderes ikke.
Tilbagebetalingen sker senest 14 dage efter, vi har modtaget varen retur eller dokumentation for afsendelse.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur.
Reklamation
Du har 2 års reklamationsret jf. købeloven.
Reklamationsretten dækker fabrikations- og materialefejl, men ikke skader opstået som følge af:
-
Forkert brug
-
Manglende vedligeholdelse
-
Almindeligt slid
-
Uheld eller forkert opbevaring
Hvis du ønsker at reklamere, kan du kontakte os via kontaktformularen eller skrive til kundeservice@mobelinternatet.dk.
Kort fortalt — sådan returnerer du
-
Kontakt os via kontaktformular eller e-mail med dit ordrenummer.
-
Aftal om du selv returnerer, sender varen eller ønsker afhentning.
-
Returner varen inden 14 dage efter din fortrydelse.
-
Modtag din tilbagebetaling, når varen er modtaget og godkendt.



